En Slendrian af en akademiker

Jeg kunne så meget, hvis bare jeg gad
hvis jeg gad lægge energien i det, rejse mig fra sengen
Jeg kunne øve mig mere på guitaren og blive et vidunder
blive et musikalsk geni
i stedet for bare at hygge mig med det
men det er netop det jeg gør
hygger mig
det passer mig storartet
Jeg kunne sætte mig ind i alting og nærlæse livet
Der er ingen grænse for de ting man, det vil sige jeg, kan blive god til
hvis bare jeg gad
for jeg kan jo godt
jeg er bare for doven
Jeg kunne tage videregående uddannelser og få doktorgrader
hvis jeg gad
men hvad kan jeg bruge det til
hvad vil folk med det
og hvad vil jeg selv med det
Jeg kunne blive akademiker med alpehue og stålbriller
hvis bare jeg gad
skrive mere og se mindre TV
men man kan ikke tvinge ord ud
ikke trykke dem ud, som tandpasta ud af tuben
som en betændt bums
et overflødighedshorn af ord er det sidste verden har brug for
for de findes i massevis
så hvorfor skriver jeg overhovedet
Er det vigtigt nok?
skriver jeg det folk tænker, sætter jeg undertekster på selve livet?
hvorfor folk bekymrer sig med noget som helst
fremfor at veje hvad der er meningsløst
det aner jeg ikke

Jeg burde slutte dette digt med en smart konklusion
men får du det bedre af det,og gør jeg?
Jeg tror bare at jeg konkluderer at jeg ikke gider
og du alligevel er ligeglad
og selv om vi aldrig nogensinde vil komme til at ses
så stopper jeg ikke
Jeg hygger mig med det.