lørdag den 20. november 2010

pop blog



Hey folkens.

Jeg har fundet ud af at jeg måske ikke bruger en blog som andre bloggere gør. tager billeder af mit liv, og skriver om min dagligdag. Fx "så var jeg lige nede i Netto og købe en mango, og så var den ikke moden. det opdagede jeg først da jeg kom hjem."
Big fucking deal? jeg føler ikke det er nødvendigt at belemre andre med den slags. Men hvis det er billeder i vil have, så kan i da få det her:



Her er fx et billede af nogle småkager jeg bagte her den anden dag. Der var chokolade og hasselnødder i. like you care.

Hvis jeg havde et godt kamera, ville jeg da hjertens gerne tage nogle flere billeder at lægge op. Men er et billede af nogle småkager interessante? Ja og nej. Jeg tog det jo her i forgårs med den mening at lægge det ind her, men det gjorde jeg så også kun for at påpege dualiteten i dumheden. Man vil gerne se noget. Jeg syntes tekst sætter billeder på tingene, og så kan i selv danne jeres eget. Ligesom når man har læst en bog, og så ser filmen og har en masse at brokke sig over. Jeg får i forvejen ingen respons på den her blog, så hvis jeg satte billeder ind, ville i så have noget at sige, og ville det i så fald kun være brok? For at være helt ærlig ved jeg det ikke, og ved ikke om jeg skal tage chancen. Som jeg før har sagt er den her blog mere en slags terapi for mig, end den er nogen anden form for underholdning. Men jeg syntes i skal læse jeres egne småkager, og så sætter jeg billeder ind i mine blogge, når jeg engang har lyst.
peace out!

PS. JA JEG VED GODT JEG BAGER STORE SMÅKAGER MEN DE SKAL JO LISSOM SMAGE AF NOGET IK

tirsdag den 16. november 2010

En Slendrian af en akademiker

Jeg kunne så meget, hvis bare jeg gad
hvis jeg gad lægge energien i det, rejse mig fra sengen
Jeg kunne øve mig mere på guitaren og blive et vidunder
blive et musikalsk geni
i stedet for bare at hygge mig med det
men det er netop det jeg gør
hygger mig
det passer mig storartet
Jeg kunne sætte mig ind i alting og nærlæse livet
Der er ingen grænse for de ting man, det vil sige jeg, kan blive god til
hvis bare jeg gad
for jeg kan jo godt
jeg er bare for doven
Jeg kunne tage videregående uddannelser og få doktorgrader
hvis jeg gad
men hvad kan jeg bruge det til
hvad vil folk med det
og hvad vil jeg selv med det
Jeg kunne blive akademiker med alpehue og stålbriller
hvis bare jeg gad
skrive mere og se mindre TV
men man kan ikke tvinge ord ud
ikke trykke dem ud, som tandpasta ud af tuben
som en betændt bums
et overflødighedshorn af ord er det sidste verden har brug for
for de findes i massevis
så hvorfor skriver jeg overhovedet
Er det vigtigt nok?
skriver jeg det folk tænker, sætter jeg undertekster på selve livet?
hvorfor folk bekymrer sig med noget som helst
fremfor at veje hvad der er meningsløst
det aner jeg ikke

Jeg burde slutte dette digt med en smart konklusion
men får du det bedre af det,og gør jeg?
Jeg tror bare at jeg konkluderer at jeg ikke gider
og du alligevel er ligeglad
og selv om vi aldrig nogensinde vil komme til at ses
så stopper jeg ikke
Jeg hygger mig med det.