torsdag den 19. november 2009

Vand på månen.

Hvad er emnet idag? tro det eller ej, men idag vil jeg fortælle om mit forhold til vand.
Vand er en dejlig våd substans, som man kan drikke eller nyde på mange andre alternative måder.MEN. hvad sker der for det der regn?
Her igår var der storm, lige akkurat i det tidsrum hvor jeg var ved at cykle hjemad. Som jeg måske har nævnt, har jeg mange bakker, og der er intet der kan ondulere hele dagens glæde som 600 liter vand i ansigtet,inklusiv massiv modvind. Da jeg kom hjem, lignede jeg en der havde hoppet i en sø. Mine underbukser var gennemblødte, og på trods af at jeg havde uldsokker uden på mine smarte "wednesday"sokker, var begge af disse også gennemblødte. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til en så turbulent humørskift,fra doven og træt efter en lang dag,men glad for at skulle hjem, til piskende irrationel vrede rettet mod vejret, som man jo ikke kan gøre noget ved. Følelsen af at være magtesløs er forfærdelig, og at cykle op ad bakke for at blive blæst sønder og sammen mens men bader i noget, man på givende tidspunkt tror er minusgrader, gør virkelig at man føler sig endnu mindre i den åh så store verden.
Jeg har ingen reel politisk overbevisning, men finder det ret ironisk hvis der virkelig findes noget større og åndeligt, at de så sidder oppe på deres skyer, som de åbenlyst lige har vredet al væde ud af, og så lader det ramme her oppe i norden, når der er folk der dør i tusindvis på den anden side af verden. Endnu mere ironisk er det, at man finder vand PÅ MÅNEN mens folk dør i stakkevis. Men her taler vi jo næsten religion versus de geografiske og biologiske regler, men når alt kommer til alt, kan man jo komkludere en enkel ting: VERDEN ER OND. men derfor kan man jo stadig godt smile og være glad,ik? Verden er ond, men det er mennesker ikke nødvendigvis. nå, nok præken her.
Jeg drikker meget, som ikke er vand. The,kaffe,saftevand, kakao,sodavand,mælk. Men min kæreste er lidt af en helseflipper til tider, og hun beder mig drikke mere vand. en kop kaffe om dagen, men resten er vand. Jeg drikker ikke sodavand mere (det vil sige, har jeg ikke gjort en uges tid) og er nu begyndt at drikke meget vand. Men det betyder, at jeg skal tisse konstant. Jeg forbinder ikke sundhed med 30 toiletbesøg på en dag, igen driller biologien. Igen er det ironisk at jeg har denne mulighed, som jeg kan fravælge, alt imens folk bliver til menneskelige rosiner.
Så mit budskab er vel...drik vand mens i kan? Og hvis i tilfældigvis har ca. 80.000 liter vand, så ville i gøre mange mennesker glade, hvis i kunne bugsere dem til Afrika.

onsdag den 18. november 2009

at være blogger?

At være blogger. Hvad vil det nu sige?Jeg valgte dette som et skægt alternativ. Som om folk læser det,når det er dansk?Ingen ved det. Jeg valgte dette, for at ingen lektorer skulle pådutte mig om regler, om hvad jeg må og ikke må. Jeg vil bare skrive, fordi jeg kan lide at skrive. Og, jeg har lyst til frugt. Jeg har ikke drukket cola i en uge.juhu for mig. Men nok om det. Hvad sker der ude i tilværelsen?
der har lige været kommunalvalg. Jeg stemte ikke. Jeg syntes det er overflødigt, da jeg interesser mig så lidt for politik. jeg kender dem der stiller op, men jeg gad ikke at stemme. Nogle vil måske mene det var fordi det sted jeg skulle stemme lå langt væk,og op ad bakke (hø hø). Men nej, jeg gider ikke engang stemme blankt. for jeg interesser mig ikke for det, og jeg har heller intet reelt at brokke mig over. "Hvis man stemmer blankt, viser man at man har interesse." men det har jeg altså ikke endnu? jeg syntes min by kører fint rundt, og jeg har intet at være utilfreds med.selvfølgelig vil jeg da stemme, når jeg er politisk overbevist. men det er ikke sådan.
Måske burde jeg blive "voksen". men ikke lige nu,skal jeg absolut?ikke at jeg nægter at tage ansvar og alt det fis, self da. men politik. Det kommer nok.
Har jeg så mange ting at pryde mit hoved med? nej, egentlig ikke. Jeg har en "travl" hverdag, med lang skoledag i gymnasiet, og så har jeg en hund at passe. Og to bands at passe. Nogle gange vil man også bare gerne ligge i sin seng, eller på sofaen, og bare slumre hen, med kaffe eller the.
Tage en pause fra seriøsiteten, fra at tænke over at jeg spiser bacon mens folk dør af sult. tage en pause fra realitet...
Mine venner har stemt, og flertallet syntes jeg er dum fordi jeg ikke har. Men jeg er ikke overbevist endnu,har ingen politisk holdning. Jeg føler at det at stemme blankt, og ikke at stemme, er lige så tomt som at sætte et tilfældigt kryds. Jeg vil gerne sige min mening, men det skal jo først være når jeg har en faststående mening. Nu har jeg gentaget mig selv en del,så nu har jeg da en fast mening på dette punkt.
Grow Up...jaja, det skal jeg nok.imorgen.eller.engang.

tirsdag den 17. november 2009

Ersten Blog ja.

Første blog.

jeg hedder Johannes.
Jeg går i 2.g.
Jeg bor med min mor og min hund i udkanten af den fynske by Nyborg.
Til aftensmad skal jeg have kartoffelsuppe.
Jeg spiller guitar.
Min kæreste bor i Svendborg.
Hende kan jeg rigtig rigtig godt lide.
Hun spiller ikke guitar.
Det gør min hund heller ikke.
Men min mor gør.
Nu har jeg ikke mere at sige.