Tro

Hey, The One Hit Wonder is back in town!

Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har tid, at jeg ikke blogger mere. Det er ganske enkelt fordi jeg ikke har noget interessant at skrive om. Jeg tror i forvejen ikke jeg bidrager forfærdelig meget nyt til verden med det jeg skriver, men uden noget konkrent at gå ud fra er det jo i grunden ret nytteløst.
Ovenstående er fx. ret nytteløst. Det er kun folk jeg kender der læser det her, og det gør de sikkert ikke engang. Hvad skal man gøre for at fænge nogen? Tage et aktuelt emne op.
Uden alt denne ståhej om hvordan og hvorledes har jeg længe gået og grublet over noget så enkelt og udødeligt som tro. mange af mine gamle indlæg er så langt tilbage at jeg slet ikke kan huske mine holdninger. Af en sær grund håber jeg at jeg støder mit gamle jeg - bare fordi jeg ved jeg kan.
Med hensyn til tro ville jeg hjertens gerne vide mere om alle de forskellige former for kristendom. Det sjove er, at jeg tror der er noget deroppe over skyerne, men jeg ved ikke hvad. Jeg kan ikke kalde mig selv Agnostiker, for de tvivler. Jeg er ikke så meget i tvivl om, om der er noget, det er jeg næsten sikker på at der er, men hvad, det ved jeg ikke. Jeg har det som om, at hvis jeg beder en bøn, kommer den op til en voicemail, som en hvilken som helst Gud kan besvare. Men om det så er Odin eller Anthene der besvarer den, det ved jeg ikke. det er i grunden et ret komisk syn, og jeg vil ikke bespotte nogle guder, for jeg syntes religion er fantastisk, så længe det ikke bliver fanatisk. De mennesker jeg har mindst respekt for i verden er folk der slår andre folk ihjel i deres guds navn. Hvis en gud har skabt dem, var det jo ikke for at de skulle udradere hinanden, og nok kan mennesker være dumme, til tider endda med vilje, men alligevel? Det er lidt dumt.
Jeg tror ikke rigtigt på Satan. Satanister for mig er sådan set bare mennesker, der vil have en undskyldning for at opføre sig barnagtigt og hensynsløst. "Hvis nogle er onde ved dig, skal de behandles grusomt og uden nåde". Hvad er det dog for en gang fis? Det er ret svært at udvikle sig som menneske hvis man lever efter de principper, og så opfører man sig som en kæmpe spade resten af livet. Det er da et ganske almindeligt spørgsmål om etik. Men Satanister over tyve er svære at finde. Selvom det nu altid er sjovest at holde med de onde i film. men en undskyldning for at være ond, det er dumt. Ligesom at guddom heller ikke skal være en undskyldning for at være god. Jeg respekterer fuldt ud folks valg.
Men jeg forstår ikke atheister og alt det der biologi gøgl. Jeg så en udsendelse om Aliens her den anden dag, hvor de talte om liv på andre planeter og sagde "Når nu vi har så mange planeter, hvilken gud vil da være tosset nok til kun at lade den ene være beboet?"
Og når nu vi har så meget himmelrum, er det så bare tomt? Jeg tror på magien, og jeg tror der er noget derude. Jeg ved ikke helt om tanken skræmmer mig, men det tror jeg ikke helt den gør. For det er rart at have noget at tro på...

Jeg ved ikke om det vil betyde at jeg lever i fornægtelse i og med at verden måske bare er kedelig og der ikke er mere at komme efter. Måske skulle jeg få læst Biblen, Koranen, Toraen...få det hele med.

Enlighten me, world.

Jeg vil hjertens gerne diskutere dette emne, så i skal endelig bare skrive hvis i har noget i mener.

-Johannes.

PS. Jeg er dum til at starte sætninger med "Og", men jeg er ved at lære at holde op med at bande.